Elektriske gyllepumper – Gyllehåndtering fra gylletanke

Type: EL15 – 20 – 25 – 30

  • Effektiv og driftsikker konstruktion
  • Kompakt og enkel montering
  • VP pumpen er konstrueret med baggrund i 25 års erfaring.

Gyllepumpe type EL er den ideelle løsning, hvor der stilles store krav til en driftsikker tømning eller omrøring af gylletanke.

Gyllepumpen er med baggrund i 25 års erfaringer, udviklet for at opfylde nutidens og fremtidens krav, og der er taget særlig hensyn til driftsikkerhed og solid konstruktion. For at sikre lave vedligeholdelsesomkostninger er bl.a. nedre lejearrangement indrettet med gyllesmurte gummilejer, som netop er beregnet til kontinuerlig drift.

Transmissionen sker via tresporet remtræk fra en elmotor der kan
leveres i størrelser 15 HK, 20 HK, 25 HK og 30 HK. Effekten er nøje
afstemt i pumpehusets rotationshastighed.

Gyllepumpen opfylder de strenge krav fra Maskindirektivet 98/37/EØF.

Tekniske data 

Kapacitet 15 HK ca. 4.500 liter pr. min.
20 HK ca. 5.500 liter pr. min.
25 HK ca. 6.500 liter pr. min.
30 HK ca. 7.500 liter pr. min.
Længde Individuel efter tankdybde, intervallængder pr. 20 cm
Spænding 3 X 400 V
Pumpeomdr.   Max. 1470 o/min.
Mærkeeffekt 15 HK, 20 HK, 25 HK og 30 HK.
Materiale Varmgalvaniseret konstruktion.
Lakerede lejeføringer.
Gummiføring nedre leje.
Stort trykleje i øvre leje.
 Støj ca. 80 – 82 Db.
 Vægt 15 HK = 270 Kg
20 HK = 290 Kg
25 HK = 325 Kg
30 HK = 335 Kg

 

Betjening for omrøring i gylletanken foretages let ved manøvrering af ventilens indstillingsgreb.
Pumpesystemet er opbygget over et modulsystem hvilket letter eftermontering af 6” skifteventiler for bortledning af gylle til gyllevogne eller buffertanke mm.

 

 

Med snegleindføring over pumpehuset sikres effektiv pumpning af gylle med tæt konsistens.
Pumpehusets konstruktion består af en fast udvendig kniv og tre indvendige knive som skærer halm o.lign. i mindre stykker. For lange gyllepumper er der mulighed for montering af støtteleje midt på konstruktionen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Schrøders Eftf., der vil bidrage med erfaring og gode råd i forbindelse
med Deres gyllehåndtering.

Måltegning kan fremsendes for udmålning af pladsforhold i såvel eksisterende som nybygning af gylletanke.

 

Download PDF fil med produktbeskrivelse og tekniske data

el-pumpe